Salmesang Haderslev
De 5 årstider
​
- med mulighed for besøg af musikpædagog på skolen
’
Temaet for dette års salmesangsprojekt er “De 5 årstider” i kirkeåret.
Der er naturligvis flere højtider og helligdage i løbet af året, men her har vi valgt at fokusere på de fem: advent, jul, påske, pinse og trinitatis.
Gennem materialet får eleverne kendskab til disse fem kirkelige højtider. Hvad fejrer vi? Hvilken salme og liturgisk farve knytter sig til højtiden og hvorfor?
I lærervejledningen findes en grundig gennemgang af de enkelte salmer og komponister og en række undervisningsforslag, som læreren frit kan disponere over og afstemme med det ønskede timeforbrug.
​
Salmerne i årets salmesangsprojekt er:
-
Du kom til vor runde jord
-
Barn Jesus i en krybbe lå
-
Hil dig, frelser og forsoner
-
Flammerne er mange
-
Hvem er dog han
​
Salmesangsprojektet forløber i 3 faser:
-
Fase 1: Forberedelse på skolen, hvor salmerne læres, og der arbejdes med tilhørende opgaver. Mulighed for besøg af en musikpædagog til at øve og lege salmerne ind.
-
Fase 2: Mulighed for at inddrage den lokale præst/organist med besøg i den lokale kirke.
-
Fase 3: Salmesangsfinale i Haderslev Domkirke torsdag den 7. november, hvor eleverne oplever det fantastiske ved at synge salmerne i et stort fællesskab.
​
Materialet består af:
-
Tekst- og nodehæfte til hver elev.
-
Lærervejledning med undervisningsidéer og gennemgang af salmernes tekster og melodier
-
Samt lydfiler med salmerne. De er tilgængelige på nettet, og koden hertil fås ved tilmelding.

-
Fag: Kristendomskundskab
-
Målgruppe: 4.-5. klasse - kun Haderslev
-
Finale: 7. november i Domkirken
-
Tilmelding: Senest 15. september
