Ritualer

 

Et nyt opdateret materiale om ritualer med særligt fokus på kirkens 4 store overgangsritualer dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, udbydes. Formålet med materialet, er at eleverne får kendskab til ritualer og overgangsritualer samt kan redegøre for betydninger af centrale grundbegreber i kristendommen.  

 

Materialet henvender sig til de ældste elever i mellemtrinnet samt de yngste i overbygning. Forløbet er bygget op om 4-5 lektioner, alt efter om man tilvælger et kirkebesøg.  

 

  • 1. lektion:  Samtale i klassen om ”Hvad er et ritual”. Oplæg til samtale findes i lærermaterialet.

  • 2. og 3. lektion:  Eleverne arbejder med elevteksterne og elevspørgsmål enten individuelt eller i grupper.  

  • 4. lektion:  Det giver god mening at give læringen ”krop” ved et kirkebesøg i den lokale kirke, hvor præsten vil fortælle om overgangsritualer og tydeliggøre i kirkerummet, hvordan det foregår.  

  • 5. lektion: Ludo – Quiz. Eleverne spiller og bruger den tilegnede viden fra lektion 2.-3.  

 

Man får mest udbytte af materialet ved at benytte det fuldt ud og også gøre brug af den lokale kirke, men materialet kan også deles op, således at man kun arbejder med dele af det. Et evt. kirkebesøget tilrettelægges i samarbejde med den lokale sognepræst. Bemærk at der kan være varierende kapacitet fra kirke til kirke.  

 

Materialet består af:  

  • Lærermateriale  

  • Tekster om overgangsritualer og spørgsmålsark til eleverne  

  • Ludo quiz spil inklusiv manual  

  • Spørgsmålskort til Ludo

Rutiualer.jpg
ritualer-daab_02_blur.png
ritualer-konfirmation_500px.png
  • Fag: Kristendomskundskab

  • Målgruppe: 6.-8. klasse

  • Tidsforbrug: 5     

  • Tilmelding: Løbende